MAN TGE som nedstolet hjælperbil

Bussen er indrettet som en nedstolet hjælperbil med højt tag. Da kunden ikke selv kan temperaturregulere, er den opbygget med motorkabinevarme, varme bagi og et luftfyr.

Da kunden har en elektrisk kørestol, er der installeret en bagudvendt elektrisk lift, der nemt tillader kørestolen at komme ind og ud af bussen. Liften kan tage op til 350 kg. Når kørestolen er kommet ind, er der let adgang til et specialsæde i 2. række, som kunden flyttes over i ved hjælp af en rumdækkende loftskran med lovpligtig trepunktssele.

For at gøre det nemmest muligt at komme rundt i bussen er alle sæder kabinen installeret i flytbare skinner og med nedfældige ryg- og armlæn. Disse gulvskinner kan bruges til refraktorer og bespændinger, hvilket gør det nemt at fastgøre hjælpemidler, som det passer.

Opgradering til større motorkraft

Kunden har i dette tilfælde valgt selv at opgradere til en større motorkraft og betaler selv differencen mellem dette og det bevilligede. Opgraderingen omfatter udover motorkraften også en ekstra skydedør i venstre side, parkeringssensor og flotte 17" sorte alufælge.

Gulvskinner til refraktorer og bespændinger

Derved kan hjælpemidler nemt fastgøres, hvor det passer i forhold til dagens gøremål.

Galleri

Se produkter der er benyttet til løsningen

Har du brug for hjælp?

Uanset om du har brug for nyt køretøj eller udstyr til den nuværende, så står vi klar til at hjælpe. Kontakt os og få uforpligtende rådgivning om din situation.