Anna Birgit Rishede

Anna Birgit Rishede

kører Mercedes Sprinter 213 Cdi, HC kombimodel L1H1 med automatgear.

Som handicappet kræver det store menneskelige ressourcer og opbakning fra omverdenen – herunder kommunens hjælp med de rette hjælpemidler – at blive ved at have mod på livet og være deltagende i det på en ligeværdig måde. Når man som jeg pludselig får et handicap, der kræver mig i sengen og i hjemmet de fleste af døgnets timer, har det endnu større betydning for både mig og familien at kunne opretholde det sociale netværk og etablere en ny værdifuld måde at leve på. Vi har besluttet at fokusere på det positive, der stadig kan lade sig gøre. Min kørestol og vores bus er med til at give mulighed for det.

Bussen er blevet det hjælpemiddel, jeg har brug for – til indkøb og andre daglige gøremål, til at deltage i kulturelle aktiviteter, se på kunstudstillinger, gå i biografen og teatret, deltage i koncerter og foredrag – samt opretholde vores netværk ved at besøge venner og familie, så det ikke altid er dem, der skal komme til mig/os. Min mand og jeg har stadig yngste barn boende hjemme, og med bussen har vi som før kunnet samle vort udeboende barn op på vej til en fælles oplevelse som en koncert og til familiefester i Jylland.

De fleste af vore venner og hele vores familie bor i Jylland, heraf en del på landet eller så langt fra en togstation, at det var umuligt for mig at deltage i begivenheder hos dem med Flextrafik og tog. Flextrafik kunne jeg nemlig kun bruge på Fyn – og bevæge mig fra punkt A til B – og min familie kunne ikke komme med. Jeg oplevede ofte, at jeg ikke blev hentet rettidigt og måtte vente udenfor i al slags vejr. Det er selvfølgelig bedre end ingen mulighed for transport, men jeg oplevede mig som et stykke gods i et lastrum. I min bus sidder jeg på linje med chaufføren og kan kommunikere på lige vilkår og give efter for nysgerrigheden på livet udenfor, så vi spontant kan køre hen, hvor vi vil. Jeg har et valg – igen.

Kommunen bevilgede udskæring ved siden af chaufføren. Det er SÅ skønt at sidde deroppe på kortere ture, hvor jeg nyder udsigten, samtalen og at køre på opdagelse med de andre i bussen! Når vi begiver os ud på en længere tur og kører målrettet afsted, bliver min kørestol spændt fast bag i kabinen, hvor jeg kan hæve benene og spare på mine kræfter. Ruderne bagi er tonede, så sanseindtrykkene mindskes og jeg kan være frisk til det sociale samvær på bestemmelsesstedet – og blunde på vej hjem.

Mit handicap er en stor udfordring. Jeg har en transversel myelit, der betyder en hævet rygmarv og konstant tryk på mine nerver. Det giver bl.a. kroniske smerter og forstyrrede sanseindtryk. Rystelser og høje lyde fremkalder ekstra neurogene smerter. Jeg er lam fra brystet og nedad og skal skifte benstilling ofte for at kunne støtte blodcirkulationen. Da jeg sidder stille, bliver min krop let kold.

Dette er min første bus med særlig indretning. For min mand og jeg var det vigtigt at have god tid til at tænke os om, da vi valgte bus og indretning. Vi havde flere møder med Rehabilers konsulenter for at planlægge indretningen ud fra mine behov. Vi valgte at foretage tilkøb, da kommunen gav mig en bevilling på billigst egnede nedstolede bus. Vi valgte at købe en dyrere bilmodel, fordi dens affjedring giver mindst mulige rystelser og støj. Den udvendige lift giver ikke larm, men bedre plads i kabinen. Med oliefyret bliver bussen hurtigt opvarmet om vinteren, og aircondition gør det lettere at vælge den rette kabinetemperatur. Med automatgearet undgår jeg de ryk, som gearskifte giver. For at jeg reelt kunne vurdere bl.a. gulvets opbygning ift. udskæringen, kørte Rehabilers konsulent mig til værkstedet i Vejle og retur. Jeg kunne jo pga. Flextrafiks regler ikke forlade Fyn og var superglad for den store service fra Rehabiler!

Før jeg fik bussen, var jeg ofte ved at opgive at deltage i familiens sociale liv, nu bidrager jeg. Det har stor betydning for familiens intakthed igen at have fælles oplevelser, så vi kan kommunikere om dem og udvikle os hver især og sammen. Nu er transporten ikke længere en udfordring – kun mit handicap. Det er mere end rigeligt, men Kommunen har givet mig værdifulde hjælpemidler til at klare det i kraft af bevillingen, og Rehabiler gav den rette vejledning til udførelsen i praksis.