Leasing

Vi har opbygget et godt samarbejde med blandt andre Kommune Leasing

Via dem kan vi tilbyde 2 typer af leasing – finansiel leasing og operationel leasing.

Vi tilbyder derudover også leasing via en række andre samarbejdspartnere. Ring for at få mere information og hør om dine muligheder.

Uanset hvilken type leasing du vælger, vil KommuneLeasing altid rådgive om hvilken løsning der bedst opfylder kommunen eller regionens behov. Det kan være overvejelser omkring valg af leverandør, mulighed for erstatningsbil, fast eller variabel rente osv.

Finansiel leasing

Ved finansiel leasing står leasingselskabet alene for finansiering af bilens anskaffelsessum.

Forhandling af alle købsvilkår samt eventuel serviceaftale og/eller tilbagekøbsaftale foretages af kunden. Kunden betaler endvidere alle løbende driftsomkostninger m.v.

Når leasingperioden udløber, har kunden to muligheder. Enten anvises en CVR-registreret køber til bilens markedsværdi eller aftalen forlænges for en ny periode.

Operationel leasing

Ved operationel leasing står leasingselskabet for de praktiske forhold omkring indkøb, valg af leverandør, serviceaftale, dækaftale, erstatningsbil, vejhjælp, tilbagekøbsgaranti m.v.

Ved leasingperiodens udløb tilbageleveres bilen til leasingselskabet. Desuden kan tilknyttes forskellige fleet-management produkter som f.eks. brændstofadministration, bilflåde oversigter m.v. for at skabe fuldt overblik over kommunen eller regionens samlede bilpark.